|
|
 |
 |
|
Anmeldelser |
 |
|
|
Madama
Butterfly af Giacomo Puccini
|
|
|
Brug hende
Dansk sopran debuterer i kæmpeparti
----- 'NINA PAVLOVSKIS debut på Det Kongelige Teater var imødeset
med spænding: Efter en ganske lang og genremæssigt blandet
sangkarriere og efter intensive studier hos den store russiske sopran Galina
Visjnevskaja blev hun omsider sluppet ind på nationalscenen, ikke
for at aflevere et brev men for at udføre et af italiensk operas
største og mest krævende sopranpartier, Madama Butterfly.
To gange skulle hun synge det. Tre bliver det til, da en aflysning forleden
gav hende chancen for at møde et uforberedt publikum inden den programsatte
debut med dens ekstra nervepres. Derefter ligger intet fast…..
Hun bør afgjort have flere udfordringer i
det klassiske repertoire. Store og mindre. Enhver debut har sine ufuldkommenheder,
men Nina Pavlovski har stemme, talent og et spændende vækstpotentiale.
Det vildtvoksende temperament er disciplineret af en vital dramatisk bevidsthed,
og præstationen bliver ikke mindre imponerende af at partiet næppe
er det ideelle for hende. Med sin robuste fysik er hun for meget af et
livstykke til at sandsynliggøre den lille teenage-geishas naive
hengivenhed og heroiske skrøbelighed. Men det barnligt impulsive,
de bratte stemningsskift og anden akts forcerede optimisme håndterer
hun markant, og slutningens bratte fald havde gedigen tragisk pondus.' -----
Politiken/Jan Jacoby/960327
|
|
Hun
kom snigende ind fra venstre. Nina Pavlovski - hun er forrygende!
......Jeg
iler hjem til tasterne med et herligt budskab:
En
kunstner! En sanger! Et levende væsen på scenen, flammende af lidenskab! Et af
den slags operafænomener, der magnetiserer med sin karisma, gennemslagskraft,
direkte laserstråler over rampen til publikum.
Og
hvorfor? Fordi hun sætter alt på ét bræt, bryder igennem rutine og
vankelmodige, gustne overvejelser om: hvem er jeg? Hvordan er det nu, man gør?
Hvad plejer man? Er jeg nu god nok?
Sang
på liv og død. Og så kommer hun endda snigende ind fra venstre. Nina
Pavlovski hedder hun. Det er hendes debut på Det Kgl. Teater, i en sen alder, færdig
fra operaskolen for snart ti år siden, og via kringlede vejbaner nået frem til
Kgs. Nytorv - Amagerscene,
musical
på Det ny Teater, småt og stort i glad kaos, mand og barn, og hvad man ellers
kan finde på, når man er sulten på livet.....
......Jo,
jo. Man må have lov at være begejstret. Og sige til operachef Padmore: Godt
set. Vi har mange fine sopraner i staldene. Her er så endnu én Brug hende
igen. Der er Puccini og Verdi i Nina Pavlovski. Og så meget andet. Tænk f.eks.
at høre hende som Tatjana i 'Eugen Onegin' - hun er jo halvt russer, flasket op
med faderens berømte balalajkaorkester, og i øvrigt sangelev af Galina
Visjnevskaja, den verdensberømte, russiske sopran.
EKSTRABLADET/Gregers
Dirckinck-Holmfeld/19960327
|
|
Puccinis »Madama Butterfly« på Gamle
Scene
----- 'Men det betyder intet, når dramaet hvælves så knejsende
op som dirigenten Marco Guidarini og sopranen Nina Pavlovski i fællesskab
gør det. Er indsatsen så lidenskabelig, stiger dette geisha-drama
til at være Puccinis afgørende mesterværk, og den forkætrede
Butterfly-arie fremstår med samme ild som Isoldes Liebestod. Sådan
mestrer Nina Pavlovski sin figur, der synes kun på skrømt
at rumme en lille japansk pige. Nok er hun Cio-Cio-San så længe
Butterflys illusionsfyldte liv varer, selvom Pavlovski sandelig har stemme
og statur til karske østeuropæiske vandnymfer og prinsesser.
Men i dødsklagen, hvor Cio-Cio-San tager afsked med sit lille barn,
bryder Puccinis maske. Dette er italiensk musik, og dette er en italiensk
moder i den store Anna Magnani-tradition. Det har Nina Pavlovski fuld dækning
for.' -----
Weekend-avisen/Peter Johannes Erichsen/971121
|
|
|
 |
|