sopran | pavlovski | opera | koncert | sang | underholdning

 

 

 

Tilbage

 

Tosca
Tabarro
Butterfly
Turandot/Liù
Katarina
Falstaff/Alice Ford
Maskarade/Leonore
Don Juan/Donn'Anna
Koncerter
CD'er

 


 

 

 

 

 

 

Tilbage

Til toppen af siden

 

 

"Lady Macbeth fra Mstensk" af Dmitri Shostakovich

Hyldet som russisk Lady Macbeth

Dmitrij Sjostakovitis Opera »Lady Macbeth fra Mtsensk« er i dette efterår - efter 60 års pause - blevet genoplivet i Rusland i en koncertudgave. Mstislav Rostropovitj dirigerede, og danske Nina Pavlovski spillede en fremtrædende rolle i opførelsen.

AF KIM WIESENER
MOSKVA

En begivenhed i russisk musikhistorie med en dansk sopran i titelpartiet. Det blev en håndfuld danskere og et par tusinde russiske operaelskere vidner til, da Sjostakovitj-operaen  »Lady  Macbeth  fra Mtsensk« i den forgangne weekend for første gang i 60 år kunne høres »live« i den russiske hovedstad.

Med et gigantisk og velklingende kor, et symfoniorkester af verdensformat, og en af Ruslands allerstørste musikere, Mstislav Rostropovitj, på dirigentpodiet var den danske sopran, Nina Pavlovski, der først i foråret fik sit gennembrud som operasanger i Danmark i fornemt internationalt selskab.

Men at dømme efter publikums begejstrede reaktion bestod hun prøven og honorerede dermed den tillid, hendes tidligere sanglærer, Ruslands store operadiva Galina Visjnevskaja, havde vist hende ved at foreslå hende til den store og meget krævende rolle som Katerina Ismajlova - det russiske svar på Lady Macbeth - i en koncertopførelse af Sjostakovitj-operaen.

»Nina Pavlovski er en fremragende sangerinde. Det er et meget svært parti at synge. Og da det var en koncertopførelse, havde hun kun mulighed for at udtrykke dramaet gennem sin stemme. Det gjorde hun glimrende, og jeg er begejstret for hendes præstation,« siger musikeren og kritikeren Anatolij Agamirov, der ud over at tale med Berlingske Tidende også udtrykte sin uforbeholdent positive mening i en anmeldelse på den populære radiostation »Ekho Moskvy«.

BERLINGSKE TIDENDE/19961123

Forside Kontakt Links Hjemmeside Kort Udskriv denne side

Copyright 2010 Pavlovski & Teglbjærg I/S | Opdateret 05-05-2010 | Webmaster