Tosca af Giacomo Puccini 

Se billeder     

The Sunday Telegraph
It is only fair to record that the cast applauded their director with enthusiasm at his curtain call, and that therefore his staging can’t be assumed to have hampered their impressive singing. NP’s Tosca offered a true spinto range of expression from lightly floated finesse to zooming firepower.

BBC Homepage - reviews
A tour de force by Opera North. Every human sense was disturbed and rearranged. Eye, ear and soul were pleasured by this world-class production. NP as Tosca was magnificent [……]  I heard Maria Callas’ voice again […..] This production of Tosca by Opera North is must see.

Yorkshire Evening Post
As Tosca the Danish soprano NP was outstanding. Here was a voice at the top of its form, always secure and sensitive. Her aria Vissi d’Arte took its toll on a few tear ducts.

THE TIMES
Nothing of this would work without a totally committed cast and the conducting of Steven Sloane, full of momentum and sometimes terrifying tension. NP’s Tosca [..] has bags of temperament and looks the part as an Italian prima donna.

The Spectator
Nina Pavlovski’s Tosca is, despite everything [the production. red] a gorgeous diva.

Pragtfulde Tosca’er
......Anden aften i Odense overtog Nina Pavlovski titelpartiet, og her fik man en flammende  temperamentsfuld Tosca, med imponerende overskud vokalt som dramatisk........
BODIL SØRENSEN/20011130/Jyske Vestkysten

Toscas kys
....”Tosca” havde premiere i Århus i august og slutter her sin landsturné med to hold sangere i det ene udsolgte hus efter det andet. Et par hovedaktører for­tjener et par ord med på ve­jen. Nina Pavlovski kombinerer som Tosca det musikalske og det sceniske udtryk præcist og stærkt. Hver detalje i portrættet af Tosca er gennemtænkt og indgår i en dramatisk helhedspræstation af format. Sangligt er det en dejlig potent udførelse.
Konklusion: Vi må se Pavlovski oftere på opera­scenen.  
JOHN CHRISTIANSEN/20011122/Jyllandsposten

Stram Tosca
......Men aftenen var først og fremmest Nina Pavlovskis. Hendes dramatiske sopran understregede fra først til sidst, at hun var dødsensfarlig bevidst og dybt hengiven. Hun var i anden akt i scenen med Scarpia med sin funklende stemme drevet ud i så sublim smertekunst, at jeg ikke har oplevet magen.
JENS HENNEBERG/20011114/Nordjyske Stiftstidende

Tosca i topform
Fantastisk sopran
Det var ikke mindst sopranen Nina Pavlovskis skyld, at Herning fik Tosca i topform. Hun havde en guldaften. Både på sang og spil gav hun sig selv fuldt ud og leverede en imponerende indsats. Nina Pavlovski var ganske enkelt forrygende - især i de store følelser; og hun fik på fornemste vis præsenteret os meget overbevisende for alle facetter af Floria Tosca - den jaloux, den teatralske, den forelskede, den bønfaldende, den hævngerrige og den lidenskabelige.
Nina Pavlovski har en imponerende og nærmest sprød klang på de helt store følelsesudbrud, som da hun håner Scarpia efter at have myrdet ham. Hun mestrer også til fulde det inderlige - som i den flotte og intense 2.akts arie »Vissi d'Arte«  hvor hun sang helt ind under huden på os.
VIBEKE LARSEN/Herning Folkeblad/20011112

Bravoråb til »Tosca«
Tæt og velsunget Puccini-besøg af Den Jyske Opera. Selvfølgeligt hovedpar
........Den Jyske Opera havde et homogent sangerhold på scenen med Nina Pavlovski som en glimrende Tosca - dramatisk, scenisk sikker og smukt syngende med alt det temperament, hun som sortøjet skønhed skulle have. Svært måske at forestille sig, at alt det skulle være udviklet i klosterskolen, men nu er det jo kunst, det drejer sig om. Toscas bøn i 2. akt blev meget glimrende sunget, og slutscenen mellem hende og Cavaradossi havde megen nerve.
KNUD CORNELIUS/20011101/Frederiksborg Amts Avis

Fremragende sangpræstationer på Den Jyske Opera
......Begge besætninger har deres fortrin, men har man muligheden, bør man vælge den såkaldte  førstebesætning, først og fremmest for det rystende spil mellem Nina Pavlovski og Kjeld Christoffersen. Hun er et fund i titelpartiet, og man må begræde, at hun tilsyneladende er uinteresseret i en større solistkarriere. For hun har det hele: lethed  og  bevægelighed, mørk bredde og lysende højglans, smeltende sødme og gnistrende dramatik. Med musikdramatisk  naturinstinkt griber hun de store, højspændte fraseringer eller - som i 'Vissi d'arte' - den mest forfinede detaljebehandling, og hun er en både charmerende og stærk spiller, der aldrig slipper grebet, jordnær og sprællevende. Temperamentet ulmer. Man tror på hende både som lidenskabelig elskerinde og potentiel dræber, på hendes fromhed såvel som hendes had. Det store opgør med Scarpia forløber så skræmmende ægte, at man sluger hver nuance..........
JAN JACOBY/Politiken/20011001