Baggrundsoplysninger:

I 1934 blev Dmitrij Shostakovich's opera "Lady Macbeth fra Mstensk" uropført i Skt.Petersborg med stor succés. I 1935 blev operaen sat op på Bolshoi-Teatret i Moskva,  og i januar 1936 blev værket og Dmitrij Shostakovich stemplet som "politisk ukorrekt" efter  en lammende kritik i landets (og kommunisttpartiets) ledende avis Pravda. Operaen blev derefter bandlyst, og Shostakovich kæmpede kunstnerisk, som helt bogstaveligt, i de følgende år for overlevelse.

I 1963 udkom en stærk revideret version under navnet "Katarina Izmailova". I denne version vandt operaen indpas på repertoiret både indenfor og udenfor landets grænser.

I 1979, 4 år efter Dmitrij Shostakovich's død, udkom i vesten på Mstislav Rostropovich initiativ og under hans ledelse, en indspilning af originalversionen af operaen, men først i 1996 lykkes det at opføre operaen i selve Rusland.

I 1996, 60 år efter operaens bandlysning, opførtes "Lady Macbeth fra Mstensk" igen  i originalversionen i Rusland, den 12. og 14.september i Filharmonien i Skt.Petersborg, og den 15. og 17.november på Tjaikovskij-konservatoriet i Moskva. Operaen koncertopførtes med Skt.Petersborg Philharmonikerne under ledelse af initiativtageren Mstislav Rostropovich.

Uddrag  fra bogen:

Katarina's parti kræver en blændende dramatisk sopran. Galina Vishnevskaya (som var kunstnerisk coach på projektet), fandt en fortolker af sjældent format i Danmark og ikke i Rusland. Hvordan kan dette valg begrundes? Galina Visjnevskaja udtaler:

"For det første er Nina Pavlovskaja min elev. Jeg har arbejdet med hende i 5 år. Jeg kender hendes forudsætninger og stemmemateriale. Jeg ved, hvor vanskeligt det er at finde en sangerinde til dette parti, en person, der har tilstrækkelig teknik til at klare vanskelighederne i operaens originalversion. De kan sikkert godt forstå problemet: Hvor finder man en Katerina? I Petersborg kendte jeg ikke nogen, heller ikke i Moskva. Det ville være meget risikabelt at vælge en ung sangerinde, en nybegynder til partiet. Det kræver en virkelig mester, der behersker sin stemme. Enten skulle det være en ægte dramatisk sopran eller en lyrisk-dramatisk sopran, der let og svævende kunne synge ud over orkestret, klare den høje tessitur, alle belastninger og udfolde dette vanvittige temperament, ledsaget af et orkester. Det kræver et fantastisk mesterskab. Nina er fysisk i stand til det. Hendes stemme er i sin fulde blomstring, i top. Hun kan ganske enkelt klare den overmenneskelige belastning, som Katerinas parti kræver....

Nina Pavlovskaja, der er dansk, men af russisk afstamning, taler - ærgerligt nok - ikke pletfrit russisk, skønt denne omstændighed ikke påvirkede hendes strålende, kunstnerisk uangribelige tolkning af Katerinas parti. Forbløffende oprigtigt og  stilistisk præcist var hendes "kærlighedsmættede" stemme i de lyriske arier, ariosi og monologer, især betagende i den sidste sang om det mørke vand, "der er sort som min samvittighed" Den begynder som en "eksplosion" i orkestret, efterfulgt af total stilhed. Så sætter celli, kontrabasser og pauker i et skælvende pianissimo tremolo, og på denne  uheldssvangre baggrund er sangen én lang stønnen, en kvindes afsked før den uundgåelige død.

Ved pressemødet forud for koncerten var Pavlovskaja fantastisk munter og impulsiv, skønt også lidt tilbageholdende på grund af 'sit dårlige russiske'.  "Det var en enestående chance, jeg fik, da Galina Pavlovna ringede og spurgte, om jeg kunne være med ved en opførelse af Sjostakovitsj- operaen". Jeg svarede: "Det ved jeg ikke-- du ved bedre, om jeg er en mulighed. Så hun inviterede mig til Paris hvor jeg talte med Maestro. og alt gik i orden. Men det har været forfærdeligt at komme igennem, det sværeste i hele mit liv og jeg kan roligt sige, at det havde været umuligt uden hjælp fra Galina Pavlovna. Jeg er utrolig glad for, at jeg fik denne mulighed, også for at lære denne musik at kende. Sjostakovitsj er jo i verdensklasse."